Team HOT Lejrskole (aka hyttetur)

Praktiske informationer m.v.

Tidspunkt:

Fra fredag den 6. marts til søndag den 8. marts

Sted:

Rendebækhus – en feriekoloni mindre end 10 meter fra Issefjorden, med Solnedgang over Orø. Området rummer tre tønder land med gode udfoldelsesmuligheder og masser af frisk fjordluft.

  • Shelterplads til ca. 15 personer
  • Indendørs plads til +70 personer

Læs mere her: https://xn--rendebkhus-i6a.dk/

Ankomst:

Fredag fra kl. 17.00
Tag-selv-aftensmad mellem ca. kl. 18.00–20.00
Det er muligt at ankomme lørdag, men helst senest kl. 9.30

Overnatning:

Rendebækhus har flere forskellige rum, som fordeles efter følgende principper:
Store sovesale opdeles i pige- og drengesovesale.
Mindre sovesale kan opdeles efter køn eller til grupper, der ønsker at sove sammen.
Små rum fordeles efter ønskeliste, hvor behov prioriteres først, og resten fordeles ved lodtrækning.

Nogle senge er korte, men der ser ud til at være god gulvplads. Det kan derfor være en fordel at medbringe en luftmadras eller lægge madrassen på gulvet. Vi afklarer det endeligt, når vi kender deltagerantallet.

Der vil også være mulighed for at sove i shelter (ca. 15 pladser), hvis du har en god sovepose – eller er en meget varm sjæl 😉

Medbring selv:

Dyne og pude
Lagen og sengetøj
Håndklæde

Egenbetaling:

250 kr.
Den samlede pris for arrangementet er ca. 40.000 kr., som dækkes af:

  • Egenbetaling
  • Indtægter fra NoName-festen
  • Tilskud fra vores festivalbudget

For at være fair over for dem, der har ydet en ekstra indsats og deltaget i NoName- festen (og dermed tjent størstedelen af pengene), har vi besluttet, at disse personer
ikke skal betale egenbetaling.
Vi håber, I også synes, det er en rimelig løsning.

Mad og drikke:

(inkluderet i prisen).
Der vil være mad hele weekenden, som vi selv tilbereder i forskellige køkkenhold.
Holdene sammensættes, når vi kender deltagerne.
Der vil være drikkevarer i de fleste afskygninger, dog i begrænsede mængder af vin, øl, sodavand og spiritus.

Egne drikkevarer:

I skal selv medbringe øl, vin, spiritus og sodavand i det omfang, I finder passende til en weekend (vi sørger ca. for 2–3 øl/vand/vin til måltiderne.)

Program

Fredag:

17.00–20.00: Ankomst
18.00–20.00: Aftensmad (tag-selv)
20.00–22.00: Gruppehygge med gåder og “escape room”

Lørdag:

08.00–09.00: Morgenmad
09.30: HOT Kick-off
11.00–12.30: Brainstorm & idébank til HOT-området og opbygning på RF’26
13.00–14.30: Frokost og pause
14.30–17.00: Opsamling og planlægning af RF 26 i grupper
17.00–19.00: Pause
19.00–?: Middag og Temafest 🎉(forslag til tema modtages meget gerne!)

Søndag:

09.30–11.00: Brunch og reparation af diverse tømmermænd
11.00–13.00: Gåtur i området med snak om HOT på RF’26
13.00–14.00: Frokost
14.00–15.00: Oprydning og sammenpakning
15.00: Farvel og på gensyn til RF’26 (infomøde allerede senere i marts).

Hvorfor skal du med?

Lejrskolen er først og fremmest vores tid sammen. En weekend, hvor vi kan skrue ned for hverdag og praktiske gøremål – og skrue helt op for fællesskab, grin og HOT-holdånd.

Det er her, vi dyrker det, der gør HOT til noget særligt på festivalen:
Den gode energi, den interne humor, følelsen af at løfte i flok – og det stærke sammenhold, der gør det hårde arbejde lidt sjovere, og at regnvejr føles lidt lunere.

Vi skal hygge os, feste, snakke, lege, tænke kreativt og bare være sammen uden deadlines. Det er også her, vi lærer hinanden endnu bedre at kende – både de gamle kendinge og dem, der først for alvor bliver en del af HOT-familien til RF’26.

Og når vi kører hjem søndag, gør vi det med fornyet energi, fælles minder og endnu mere lyst til at skabe den bedste festivaloplevelse sammen 🧡🔥

Tilmelding og betaling via dette link SENEST den 15. februar 2026:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *