Om at være frivillig på Team HOT

,

Som frivillig på Team HOT bliver du en del af et fællesskab, der arbejder sammen om opbygning af vest-området på indre plads (“Central Park” og “EOS” områderne). Alle bidrager med det de kan, når de kan. Du skal arbejde mindst 32 timer for at få adgangstegn til festivalen, men regn med at skulle arbejde en del flere timer end dette. Arbejder du mere end 100 timer, vil du få tilbudt særlige overnatningsvilkår og forplejning.

Vores arbejdsperiode starter i weekenderne i april, maj og juni, og kulminerer i de sidste ca. 14 dage op til festivalens åbning, samt et par dage eller tre til nedpakning og oprydning efter festivalen. Forvent at størstedelen af dit arbejde komme til at lægge i perioden op til festivalen. Den endelige arbejdsplan forventes at være klar i slutning af april måned, med forbehold for de ændringer det må opstå undervejs.

Arbejdet består primært af mange, men mindre håndværkeropgaver, så du skal være glad for at bruge dine hænder og kreative evner til primært tømre og montagearbejde. Vi bygger siddeinstallationer, maler, sætter lys og skilte op, laver hegn, bygger afdækninger osv. Hvis man ikke er vandt til at svinge skruemaskine og kap-geringssaven i forvejen, så skal vi nok hjælpe med oplæringen – bare du har lysten til manuelt arbejde.

På Team HOT er du en del af et særligt fællesskab, hvor der er respekt for og plads til alle uanset alder, seksualitet, etnicitet, synlige eller usynlige udfordringer. Det tager vi alvorligt og har derfor vedtaget et “manifest”, der definerer rammerne for vores fællesskab.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *