Kan jeg tage mine børn med?

Alle frivillige må gratis tage egne børn under 10 år med på Roskilde Festival. Barnet skal bære armbånd, som udleveres i check-in. Du registrerer dine børn på din People-profil ved at trykke “Rediger” og derefter ”Rediger liste” under punktet ”Egne børn 0-17 år”. 

Er dit barn mellem 10 år og 14 år, skal du købe armbånd eller børnecheck-in-kort. Prisen er 400 kr. pr. barn.

Armbånd til børn kan købes i check-in. Hvis dit barn er med, kan armbåndet sættes på, når I køber det. I modsat fald udstedes check-in-kort, og armbåndet monteres, når barnet (ifølge med en voksen) kommer med sit check-in-kort. Husk, at ved påsætning af armbånd skal barnets sygesikringsbevis fremvises.

Unge fra 15 år skal købe en normal billet til fuld pris i forsalg eller ved indgangen (i tilfælde af at der ikke er udsolgt). Det er ikke muligt at ombytte til et frivilligarmbånd.

Frivilliges børn under 15 år må kun færdes på pladsen i følge med en voksen.

2 svar til “Kan jeg tage mine børn med?”

  1. Anne-Sofie Revsbech Hansen Avatar
    Anne-Sofie Revsbech Hansen

    Hej jeg er frivillig på Roskilde og vil gerne have min datter på 14 med. Men hvordan kan jeg være sikker på der er billet til hende?

    1. Jesper Avatar

      Du kan købe billetten i check-in, samtidig med at du selv får dit frivillig armbånd på. Der bliver ikke udsolgt af billetter til børn, der følges med en voksen frivillig, der har adgang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *