Husk sikkerhedssko

Da festivalpladsen i opstarts- og nedtagningsperioderne betragtes som en byggeplads, og vi derfor får besøg af Arbejdstilsynet, henstilles det til at alle bærer sikkerhedssko i denne periode når der arbejdes på selve festivalpladsen (ikke i vores frivilligtelt i Team HOT baseområdet). Det er ikke et krav, men blot en opfordring til at passe på jer selv.

På store dele af festivalpladsen arbejdes der med tunge genstande og store køretøjer, så brug af sikkerhedssko handler om at forebygge skader ved bla sømværn i sålen (søm, glas, metal) og forstærket tå (knusningsskader).

Roskilde Festival stiller sikkerhedssko til rådighed, men disse er brugte og ikke nødvendigvis helt rene, så for dem som meget gerne vil købe til eget forbrug (og bruge i flere år), kan det anbefales at handle i Biltema, hvor et par sikkerhedssko fås til omkring 200 kr. https://www.biltema.dk/byggeri/sikkerhedsudstyr/sikkerhedssko/

Klipklapper, sandaler og sneakers er behagelige i sommervarmen, men desværre ikke så velegnede på en travl byggeplads 🙂.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *